Derfor er ernæring vigtig
Fakta om parenteral ernæring
Sammensætning
Praktiske oplysninger
Mulige bivirkninger
Spørgsmål/svar
Vores føde indeholder energi samt forskellige næringsstoffer, der sikrer, at kroppens celler kan udføre deres funktioner samt vedligeholde og dele sig.
En kortere eller længere periode med nedsat appetit ledsager ofte sygdom, operation og anden behandling. Den svækkede appetit gør det svært at spise nok mad, og det kan føre til vægttab og eventuelt yderligere svækkelse, såfremt tilstanden ikke bliver behandlet. Et utilsigtet vægttab svækker modstandskraften, og så tager det ofte længere tid at blive rask.
En god ernæringstilstand fremmer omvendt ophelingen og styrker kroppens forsvar mod infektioner, læsioner og andre komplikationer, viser forskning.
Desværre peger studier på, at næsten 1 ud af 3 indlagte patienter på danske sygehuse er underernærede. Dels som følge af sygdom, undersøgelser og behandling og dels fordi kroppens næringsbehov stiger under sygdom.
Vores føde indeholder energi samt forskellige næringsstoffer, der sikrer, at kroppens celler kan udføre deres funktioner samt vedligeholde og dele sig
Et menneske skal naturligvis have føde for at overleve. Normalt foregår fordøjelsen i mavesækken og tyndtarmen, hvorfra næringsstofferne optages til blodet og føres videre ud i kroppen. Men somme tider formår man ikke selv at spise tilstrækkeligt som følge af sygdom. Mave-tarmfunktionen fungerer måske ikke godt nok, eller et stykke af tarmkanalen er opereret bort. I den situation må føden tilføres ad anden vej, nemlig ved parenteral ernæring.
Parenteral betyder uden om tarmen. Det indebærer, at fødens næringsstoffer, vitaminer og sporstoffer løber direkte ind i blodet via et lille kateter (tynd plast slange), der er placeret i en blodåre. Den flydende føde kommer altså ind i kroppen uden først at passere gennem mave-tarmkanalen.
Kateteret er placeret i en stor vene i brystet eller armen. Dér sidder den så længe det er nødvendigt. Man får instruktion i at passe katetret korrekt for at undgå komplikationer.
Indhold
Parenteral ernæring er en flydende væske, der indeholder proteiner, kulhydrater (sukker), fedtstoffer samt vitaminer og mineraler. Læs mere her!
Anvendelse
Parenteral ernæring benyttes, såfremt man ikke selv kan optage tilstrækkelig næring via mave-tarmkanalen. Både børn og voksne kan få parenteral ernæring, der gives, så længe det er nødvendigt. Behandlingen ordineres af læger og indledes altid på sygehuset.
Eksempler på tilstande, der kan nødvendiggøre parenteral ernæring:
Parenteral ernæring tilfører alle de livsnødvendige næringsstoffer, så den afspejler anbefalingerne for almindelig kost så optimalt som muligt. Dvs. proteiner, fedt og kulhydrater samt vitaminer og sporstoffer. De nordiske kostanbefalinger anbefaler tillige specifikt, at man får fiskeolier (omega-3 fedtsyrer).
Protein
Proteiner udfører vigtige funktioner i mennesket og indgår bl.a. i enzymer, hormoner, transportmolekyler, vækstfaktorer, immunforsvarets antistoffer, muskelfibre, bindevæv og knogler.
Proteiner dannes af aminosyrer, hvoraf kroppen selv kan danne de 12, mens de resterende 8 aminosyrer er livsnødvendige (essentielle) og må tilføres udefra. Desuden tilfører parenteral ernæring en vis mængde af de øvrige aminosyrer, ikke mindst aminosyrerne taurin og tyrosin, som er vigtige ved mange sygdomme. Også aminosyren glutamin har stor betydning ved svær sygdom, eller når man får parenteral ernæring gennem længere tid.
Fedt
Fedt er en vigtig energikilde, ligesom forskellige fedtstoffer er livsnødvendige for mange processer i kroppen. Parenteral ernæring bør indeholde forskellige typer af fedtstoffer, herunder både omega-3 fedtsyrer og omega-6 fedtsyrer (linolsyre).
Omega-3 fedtsyrer fra fisk og planter er ikke det samme. Kun fiskeolie indeholder de vigtige stoffer EPA og DHA. Derfor bør fiskeolie tilføres selvstændigt.
Fiskeolier har en veldokumenteret positiv effekt på immunforsvar, hjerte-karsygdomme samt forebyggelse af leverpåvirkning.
DHA er vigtig for øjets udvikling og hjernens funktioner. Derfor er de meget betydningsfulde for børn, der får parenteral ernæring.
Studier viser, at forholdet mellem omega-3 og omega-6 fedtsyrer i parenteral ernæring bør ligge mellem 1:2 til 1:4.
Kulhydrater
Kulhydrater sikrer den nødvendige energi, som kroppen har brug for. Kulhydrater tilføres som glukose (druesukker), som let optages og udnyttes af kroppens celler.
Vitaminer og sporstoffer
Vitaminer og sporstoffer (mineraler) er livsnødvendige stoffer, som kroppen ikke selv kan danne og derfor skal de indgå i enhver ernæring - også parenteral ernæring. Vitamintilskuddet bør indeholde de vandopløselige [B1, B2, B4, B12, niacin, pantotensyre, biotin, folinsyre ) og fedtopløselige vitaminer (A, D, E, K). Sporstofferne omfatter (jern, zink, kobber, mangan, jod, selen, krom, fluor).
Ordination
Behandling med parenteral ernæring påbegyndes på sygehuset. Lægen ordinerer behandlingen, evt. i samarbejde med diætisten. Udgiften til parenteral ernæring dækkes ofte af sygehuset, men der kan dog være forskellige retningslinier i de enkelte regioner.
Behandling i hjemmet
Når parenteral ernæring skal fortsættes i hjemmet, er der forskellige praktiske ordninger fra region til region. Hjemmesygeplejen kan tilkobles opgaven, eller man selv eller en pårørende kan oplæres til at varetage behandlingen i det daglige. Det er meget individuelt, hvem der kan varetage opgaven.
Det besluttes altid i samarbejde med sygehuset og afhænger i høj grad af
ens tilstand.
Pakning
Parenteral ernæring findes i forskellig emballage. Det er ofte en infusionspose med tre kamre, der indeholder henholdsvis aminosyrer, fedt og kulhydrater.
Det kaldes for en 3-kammerpose. Kamrene brydes før brug.
Opbevaring
Ved udskrivelsen fra sygehus gives instruktion i, hvordan den parenterale ernæring skal opbevares.
Indgift
Den parenterale ernæring er en flydende væske, der via et lille kateter
(tynd slange) løber direkte ind i en blodåre. Lægen anlægger kateteret, som kan placeres forskellige steder på kroppen, bl.a. afhængigt af, hvor længe behandlingen forventes at vare.
Parenteral ernæring indgives oftest over 12-16 timer,
afhængigt af hvor stor dosis man skal have.
Tidspunkt
Kan man selv spise lidt og/eller er man oppegående,
så kan den parenterale ernæring gives om natten.
Anvendelse af pumpe
For at sikre en konstant og sikker indgivelse kan man med stor fordel anvende en infusionspumpe, der er specielt designet til formålet [ Kilk her for mere info ].
Til denne pumpe kan der bestilles en rygsæk, så man kan bevæge sig frit omkring uden at skulle medbringe et stativ. Anvendelse af pumpe aftales individuelt med sygehuset.
Ulemper og bivirkninger ved parenteral ernæring gennemgås af læger og sygeplejersker ved opstart af behandlingen. Nedenfor er derfor kun nævnt enkelte og overordnede bivirkninger.
En hyppig bivirkning skyldes forkert dosering eller for hurtig indgift. Derfor er det vigtigt, at lægen nøje beregner den nødvendige mængde, samt at man er indlagt under behandlingens opstart. Den fra lægen angivne hastighed for indgift bør derefter følges.
Kvalme
Den hyppigste bivirkning er kvalme og ubehag, især i de første dage af behandlingen. Problemet lindres ofte ved at nedsætte den hastighed, som den parenterale ernæring indgives med.
Veneblodprop
En veneblodprop (trombose) på det sted, hvor kateteret er indsat i en blodåre, er en sjælden bivirkning.
Infektion
Hudinfektion kan forekomme dér, hvor kateteret er sat ind i en blodåre. Forebygges ved omhyggelig hygiejne.
Blodsukker
Forhøjet blodsukker kan opstå, såfremt der indgives for meget kulhydrat i forhold til den mængde, som stofskiftet kan omsætte.
Leverpåvirkning
Opstår der leverpåvirkning (påvises i en blodprøve), kan forklaringen være for høj indgift af kulhydrat, som derfor skal reduceres.
Hvem kan få parenteral ernæring?
Svar: Det er en lægelig vurdering. Som udgangspunkt kan alle patienter, der af en eller anden årsag ikke kan få tilstrækkelig ernæring via mave-tarmkanalen, behandles med parenteral ernæring.
Hvor længe skal man have parenteral ernæring?
Svar: Det afhænger helt af sygdomstilstanden og er en lægelig vurdering i hvert enkelt tilfælde.
Hvor længe kan man leve af parenteral ernæring?
Svar: Resten af livet. Nogle mennesker har levet med parenteral ernæring i mere end 25 år.
Bliver min livskvalitet påvirket?
Svar: Behandlingen er i dag blevet så god, at mange kan passe et familieliv, sociale aktiviteter og et job. Man kan omgås andre mennesker, ganske som man plejer. Parenteral ernæring kan dog give visse begrænsninger i hverdagen. Især i situationer, når man ikke kan anvende pumpe og rygsæk, så man er afhængig af et dropstativ i hjemmet.
Hvor meget skal jeg have?
Svar: Den nødvendige mængde parenteral ernæring ordineres af lægen i samarbejde med diætisten. Typisk skal man have en samlet energimængde på 25-30 kcal/kg/dag (svarende til ca. 2 liters væske), såfremt man udelukkende får parenteral ernæring. Spiser man lidt føde ved siden af, eller får man også sondeernæring, gives en tilsvarende mindre mængde parenteral ernæring.
Hvordan optages parenteral ernæring i kroppen?
Svar: Når den flydende væske er kommet ind i blodbanen, optages proteiner, fedt, sukker, vitaminer og sporstoffer i cellerne og indgår på naturlig vis i stofskiftet, akkurat som når næringsstofferne spises som mad, der fordøjes i mave-tarmkanalen.
Skal jeg tilsætte noget?
Svar: Vitaminer og sporstoffer skal altid tilsættes den parenterale ernæring. I nogle tilfælde har sygehusapoteket tilsat vitaminer og sporstoffer i andre tilfælde skal det gøres i hjemmet, umiddelbart før posen med den parenterale ernæring opsættes. Den udskrivende afdeling vil gennemgå, hvilken procedure der vil blive anvendt.
Bliver jeg sulten under behandlingen?
Svar: Det er forskelligt fra person til person. Parenteral ernæring fremkalder en vis mæthedsfølelse, men mange oplever også en begyndende appetit, når behandling er kommet i gang. Især hvis man gennem længere tid har manglet næring og nu får flere kræfter som følge af den parenterale ernæring.
Hvem kan få parenteral ernæring? Svar: Det er en lægelig vurdering. Som udgangspunkt kan alle patienter, der af en eller anden årsag ikke kan få tilstrækkelig ernæring via mave-tarmkanalen, behandles med parenteral ernæring
Juridisk information I
info_parenteralernaering.dk
Fresenius Kabi
